Sommerkursus

Naturens spisekammer ved

vadehavskysten

Uge 28 (10. juli - 13. juli 2019)

 

Sommerkurset åbner dørerne til et kreativt laboratorium, hvor vi skal undersøge det overdådige og rige spisekammer, der befinder sig i det forunderlige vadehavsområde. Der er muslinger, østers, bær og krydderurter og en række lokale fødevareproducenter med specialvarer. Vi skal ud og indsamle råvarer, lære fortællingerne bag dem at kende og tilberede et festmåltid lørdag aften.

 

Danmark er efterhånden kommet på det gastronomiske verdenskort for sin helt særlige tilgang til mad - det handler om at komme i kontakt med de dybe rødder i den nordiske natur. Netop det skal vi lære. Vi får besøg af lokale fødevareproducenter og en professionel kok, der assisterer med at undervise i teknikker, være opfindsom og kreativ. 

Alt hvad du lærer på kurset kan du tage med hjem til dit eget køkken. Sidst men ikke mindst er det muligt at skabe din egen lille personlige kogebog med fortællinger og billeder.

 

Læs mere om lokale råvarer her 

Pris kr. 3.200,- Prisen omfatter undervisning, foredrag, kost & logi.
Tillæg for eneværelse kr. 425,-