Kurser

Praktiske oplysninger

Hvad dækker kursuspriserne

Priserne dækker undervisning, kost, indkvartering på dobbeltværelse, basismaterialer og print i forbindelse undervisning, udflugter og entreer.

Hvis du er daghøjskoleelev betaler du ikke for at bo her og ugeprisen er 1040 kr.

Studietur betales separat – se mere her

​​

Tilmelding og betaling

Når vi har modtaget din tilmelding skal du indbetale 1.000 kr. i indmeldelsesgebyr.

Dit højskoleophold betales i 2 rater til skolen; 1. rate forfalder 1 måned inden kursusstart, 2. rate forfalder ved kursets start.

Du betaler 4000 kr. for 1 studietur, som indebærer en destination i Europa. 

​Hvis du vælger at forlade skolen før tid, skal du betale for den tid, du har været på skolen samt fire ugers opholdspris og de udgifter der eventuelt måtte have været i forbindelse med bestilling af planlagte studieture, som ikke kan refunderes.

Framelding

Du er sikret en plads, når du har modtaget tilsagn fra skolen og indmeldelsesgebyret er betalt. Hvis du alligevel ikke ønsker at starte på højskolen skal vi vide det i god tid. Ved framelding tidligere end 4 uger før start, betales indmeldelsesgebyr tilbage fratrukket 500 kr. i administrationsgebyr. Hvis du melder fra senere end 4 uger før kursusstart, skal du – ud over indmeldelsesgebyret også betale et afbrydelsesgebyr på 5000 kr.

Materiale Udgifter

Du skal regne med ekstra omkostninger i materialeforbrug. Det kan være tegneudstyr, træ, papir, pap, tekstiler, guld/sølv til smykker m.m.

Daghøjskoleelev

Bor du i nærheden af Designhøjskolen Højer og har lyst til at deltage på kurser og aktiviteter på højskolen, så er tilbuddet om at komme på Daghøjskole måske noget for dig? Du deltager til måltider og undervisningen i dagens program kl. 8.30 – 16.00 på lige fod med de andre elever.

Kontakt os for yderligere information på info@designhojer.dk

Kursusbevis

Efter endt kursus modtager hver elev et personligt højskolebevis med anført kursusperiode, indhold på designlinje og dine workshops. Beviset kan have stor værdi i forbindelse med ansøgninger til videregående uddannelser og i forbindelse med økonomisk refusion af højskoleophold.

CPR - Nummer

Ifølge lovkrav skal vi kunne identificere vores studerende med CPR nummer over for Undervisningsministeriet. Derfor er det meget vigtigt, at du oplyser hele nummeret i tilmeldingsformularen, også de sidste fire cifre. Vi behandler selvfølgelig dine oplysninger fortroligt. Tak for hjælpen. NB: Ansøgere uden dansk CPR-nummer bedes oplyse deres fødselsdato (DD-MM-ÅÅÅÅ).